Tag et fotokursus og giv dine billeder et professionelt udtryk

På vores fotokurser tager vi altid udgangspunkt i dig og det, du skal bruge billeder til. Vi arbejder praktisk med hele processen, så du både bliver bedre til det tekniske og det indholdsmæssige Det færdige resultat bruger vi til alt fra hjemmesider, magasindesign, plakater til bryllupsbilleder, familieportrætter og flyers.

Her ser du vores udvalg. Du kan også få skræddersyet dit helt eget individuelle fotokursus [link]

Fotokursus – er du klar til at få bedre billeder ud af dit kamera?

Du har bladret lidt i manualen til dit kamera. Du har set flere videoer om, hvordan du får gode
billeder, men du føler dig ikke meget klogere.
Du fotograferer, og du vil gerne lave flotte og effektive billeder. Til dig selv eller dit arbejde.
Hjælpen er nær, du er landet det helt rigtige sted.

Hvorfor tage et fotokursus hos os?

Hos os er det mennesker, der underviser. En erfaren fotograf kender alle tricks og gode kneb. Han har en fornemmelse for det, du har brug for. Og han afpasser informationerne efter, hvor du er i din egen udvikling som fotograf.
Skal du lære noget effektivt, så skal du bruge tid på det. Bruger du tid – så kommer resultaterne af sig selv.
Vores 3 forskellige fotokurser er afstemt med henblik på din fotografiske udvikling:

Kræver det et specielt talent at fotografere?

Nej, absolut ikke. Jeg går ud fra, at du har lært at læse og skrive, sådan nogenlunde. Er det tilfældet tør jeg godt love dig, at du også kan lære at fotografere og skabe de gode billeder.
Fotografering er et relativt enkelt håndværk, der kan læres af alle.

Har du opdaget at dit dyre kamera ikke automatisk tager gode billeder?

Da du eller dit firma købte et nyt, og måske avanceret, kamera, var håbet nok, at jeres billeder blev meget bedre. Nu er du i stedet endt med en følelse af, at der er flere knapper end du kan overskue. Knapperne kan være vigtige, men du kan lige så godt lære det, allerede nu: Det er mennesket bag kameraet, der skaber de gode billeder. Kameraet er bare dit værktøj.

Forestil dig billeder, der er skarpe, markante og med et budskab

På vores fotokurser lærer du de grundlæggende metoder til at skabe gode, skarpe billeder, der vækker opsigt og kommunikerer.
Du behøver ikke nøjes med en almindelig optagelse, når du med få tiltag kan opnå et mere levende billede.
At lave gode billeder er et håndværk, hvor man bruger bestemte teknikker for at opbygge og skabe de gode billeder. Vi kommer igennem de teknikker, du har brug for.
Du lærer helt konkret, hvordan valg af lukkertid, blænde og ISO har indflydelse på dine billeder. De tre parametre får vi styr på i starten af kurset. De følgende dage fortsætter vi med emner som komposition, farvelære og historiefortælling.
Det hele bakkes op af mange gåture med øvelser efterfulgt af konstruktiv kritik – som du lærer noget af. Oplæg – øvelse – kritik, er en effektiv metode at lære at fotografere, og det er det vi går efter.

Fotografering af mennesker

Vi bruger en hel dag på portrætfotografering, hvor vi laver billeder med både kunstlys og naturligt lys. Portrætfotografering bruges også i virksomheder, når der skal laves billeder af medarbejderne.
[Har du styr på basis kan du vælge at tage portrætfoto på en dag. Læs mere om portrætfoto her]

Reklamefotografering

En hel dag, hvor du lærer at lægge lys på produkter, så de fremstår levende og klare.

Efter de 5 dage har du fortjent retten til at kalde dig fotograf.
Nu behøver du ikke længere håbe på at få et godt billede. Når du forstår, hvad der skaber et godt billede kan du lave det igen – og igen.

Hvilket udstyr bruger vi på fotokurset?

Når vi arbejder mere professionelt med billeder, har vi brug for et spejlrefleks- eller et systemkamera. På den type kameraer kan du indstille kameraet manuelt og du kan skifte objektiver, hvilket er nødvendigt for at få de bedste resultater. Du er meget velkommen til at medbringe dit eget kamera og andet udstyr på kurset. På den måde kan du få erfaringen med i dit eget udstyr.
Alternativt kan du låne udstyr hos os. Vi har Canon eos kameraer og forskelligt lys-udstyr.
På kurset vil der være en gennemgang med råd og vejledning til køb af udstyr som kamera, lys, stativ m.m.
Spejlrefleks-kameraerne kan også optage video i fremragende kvalitet. Du kan lære at optage, redigere og publicere videoer på vores kursus i videoredigering.

Hvilket program bruger vi på fotokurset?

Vi bruger Adobe Camera RAW til at justere billederne med. Camera RAW er en del af programmerne Photoshop CC, Photoshop Elements og Adobe Lightroom. Det du lærer, vil du altså kunne bruge i alle tre programmer.
Photoshop Elements er et billigt alternativ (ca. kr. 700,- inkl. moms) med samme tekniske kvaliteter som den professionelle Photoshop CC. Programmerne Photoshop CC og Adobe Lightroom er programmer, der skal lejes hos Adobe.
De enkelte kameraproducenter har også deres egne programmer, hvor du kan konvertere fra RAW til jpeg. De er knapt så smarte som top-programmerne, men de kan sagtens klare opgaven effektivt. Der er også en række programer på markedet, som ikke koster så meget.

En "dagbog" fra en uge på foto kursus

Mandag begynder vi med at få det store overblik over fotografering og teknikken. Dagen består af teori fulgt af øvelser. Formiddag snakker vi om kameratyper, sensorstørrelse og hviklen betydning det har for dine billeder. Efter endnu et oplæg, tager vi en tur ud og laver de første par hundrede billeder. Når vi kommer retur arbejder vi med sotering og udvælgelse, og vi ender med at præsentere billederne for hinanden.
Mandag eftermiddag taler vi om manuel eksponering, og hvordan vi bruger teknikken til for eksempel at bestemme dybdeskarpheden i et billede. Dybdeskarpheden bruger vi til at opnå en sløret baggrund i et portræt. Lukkertidens betydning kommer vi også igennem, og vi går en tur mere og laver øvelser. Igen vælger vi ud og præsenterer de færdige billeder for hinanden.
Tirsdag formiddag har vi et indlæg om komposition og aktiv brug af farver i billederne. Vi går en god times tid ude i byen, hvor vi bruger den nye viden til at tage mange billeder – 4-500 stykker er helt normalt. Hjemme på "kontoret" udvælger vi de bedste 10 billeder og præsenterer dem for hinanden.
Herefter tager vi fat på RAW fotografering og snakker om fordele og ulemper ved filformatet. Vi arbejder også med at efterbehandle billederne, så de kommer til at fremstå mere professionelt.
Onsdag arbejder vi med såkaldt "featurefoto", og vi er ude at tage billeder af mennesker, trafik og miljø i gaderne i Vejle det meste af dagen. Igen udvælger vi de bedste fotos og efterbehandler, så vi kan vise dem for hinanden.
Torsdag handler det om portrætfoto og lyssætning hele dagen. Efter et grundigt oplæg om at sætte lys og om at instruere modellerne foran kameraet, går vi igang med at tage billeder af hinanden. Vi skiftes til at være fotograf og til at være model. Der bliver mange billeder at vælge imellem, og man kan være rimelig sikker på, at der altid er grin og godt humør på denne dag.
Fredag står i reklamefotografiets tegn. Det er et konkret fotokursus, hvor du lærer at sætte lys og lærer at fange en stemning, der understøtter budskabet i dine varer. Vi arbejder både med kunstlys i fotostudie og med dagslys i andre miljøer.
Efter fotokurset har du opnået en viden, så du ikke længere behøver at være 'heldig' for at få de gode billeder. Du kan kalde dig for "fotograf". Du har lært skabe de fotografier, du har brug for, når du har brug for dem.

Tilmeld dig nyhedsbrevet